Retningslinjer for personbeskyttelse

Nøglevilkår

Følgende nøglevilkår anvendes i denne politik for beskyttelse af personoplysninger:

  • Oplysninger, der ikke længere kan bruges til identifikation af en bestemt person ("Anonyme oplysninger").
  • Uafhængig registeransvarlig har samme betydning som "registeransvarlig" i henhold til Direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 samt eventuel efterfølgende lovgivning vedrørende databeskyttelse, fx Forordning (EU) 2016/679 af 25. maj 2018, og det er den fysiske person eller juridiske enhed, der alene eller sammen med andre foretager behandling af personoplysninger (i henhold til definitionen nedenfor) og definerer formålet med og metoden til behandling af personoplysninger og sammensætningen og typen af personoplysninger, der behandles, samt bestemmer de handlinger (operationer), der udføres med personoplysningerne ("registeransvarlig" eller "ansvarlig").
  • Data, hvor visse identifikatorer fjernes for at forhindre, at en persons identitet kan knyttes direkte til oplysningerne (fx maskering af visse personlige identifikatorer) ("afidentificerede data").
  • Behandling er tilladt i det omfang, den er nødvendig for at varetage den registeransvarliges (eller tredjemands) legitime interesser, undtagen tilfælde hvor den registeransvarliges interesser tilsidesættes af hensyn til beskyttelsen af interesser, grundlæggende rettigheder eller friheder tilhørende de slutbrugere, der har krav på beskyttelse ("Legitime interesser").
  • Oplysninger, der kan bruges til at identificere dig, enten alene eller i kombination med andre oplysninger, og som vi har adgang til, fx navn, leverings- og faktureringsadresse, e-mailadresse, telefonnummer, (eventuelt) identifikationsnummer, (eventuel) fødselsdato, tids- og placeringsdata, oplysninger om bankkonti, transaktions- og betalingsdata, leveringsdata og andre oplysninger, der er knyttet til din konto, og som indsamles af os i forbindelse med levering af vores handelsløsning ("Personoplysninger").
  • Digital River kan at videresælge produkter i form af transaktioner via vores handelsløsning og er generelt sælger og registreret forhandler for disse transaktioner ("Sælger og registreret forhandler").
  • I nogle retsområder kræver særlige kategorier af data et højere beskyttelsesniveau i henhold til databeskyttelseslovgivningen. Det gælder eksempelvis behandling af data vedrørende helbred, race eller etnisk oprindelse ("Særlige datakategorier").
  • Alle gældende sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af data samt ændring eller udskiftning af disse ved overførsel af data til registreringsansvarlige med hjemsted uden for EU/EØS, som ikke sørger for et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau ("Standardkontraktklausuler").
  • En tilsynsmyndighed (eller tilsvarende i henhold til enhver lovgivning om databeskyttelse) er den uafhængige offentlige myndighed, som forbrugere kan indgive klage til ("Tilsynsmyndighed").
  •  

Registeransvarlig, Sådan kontakter du os og Behandling af dine data

  • Den/de registeransvarlige for dine data. Den registeransvarlige enhed i Digital River varierer, afhængig af hvilket websted, du besøger, din transaktion via webstedet og kontraktsproget.
  • Sådan kontakter du os. Hvis du har spørgsmål vedrørende denne politik for beskyttelse af personoplysninger eller forespørgsler relateret til dine personoplysninger i henhold til gældende lov, uanset hvor i verden du er, så er du velkommen til at skrive til os via e-mail på privacy@digitalriver.com. Vi sørger for at dit spørgsmål kommer frem til rette vedkommende. Hvis du foretrækker at skrive via almindelig post, skal du anvende de kontaktoplysninger, der er angivet i afsnittet "Kontakt os" på vores websted. Kontaktoplysningerne er angivet efter region.
  • Behandling af dine data. Din handelsforespørgsel og dermed dine personoplysninger behandles optimalt i eller i nærheden af den region, hvor du har indledt din session. Det betyder, at behandlingen af dine personoplysninger vil ske i USA og/eller Irland.
  • Relevante sikkerhedsforanstaltninger for overførsel af dine data over grænser. Hvis du befinder dig i EU/EØS, er enhver overførsel af dine persondata til steder uden for EU/EØS beskyttet i henhold til standardkontraktklausuler eller efterfølgende sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af data. Dine persondata kan blive overført til Digital River, Inc.’s servere i USA, og dine persondata kan blive behandlet i USA. Vi kan også overføre dine persondata til andre enheder i Digital River med henblik på de formål, der er angivet i denne politik for beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med virksomhedens administration samt til andre tredjemandsdatabehandlere.
NORD- OG SYD- OG MELLEMAMERIKA
  • Digital River, Inc. som registeransvarlig. Digital River, Inc., herunder vores datterselskaber ("Digital River," "vi", "os" og "vores") ejer og driver dette websted, som kan omfatte en softwareapplikation, vores produkter og tjenester samt eventuelle øvrige relaterede handelsløsninger, der er omfattet af nærværende politik for beskyttelse af personoplysninger ("Webstedet"). Generelt er alle persondata, der indsamles via besøg på dette websted, kontrolleret af Digital River, Inc., 10380 Bren Road West, Minnetonka, Minnesota 55343, USA "(Den registeransvarlige"). Det kan dog forekomme, at en anden enhed i Digital River er registeransvarlig som angivet umiddelbart nedenfor.
RESTEN AF VERDEN
  • Digital River Ireland, Ltd. som registeransvarlig. I tilfælde hvor Digital River Ireland Ltd. er sælger og registreret forhandler, kontrolleres alle persondata, der er angivet på eller indsamlet via besøg på webstedet, af Digital River Ireland Ltd., Unit 153, Shannon Free Zone West, Shannon, Co. Clare, Irland ("Registeransvarlig").
  • Digital River GmbH som registeransvarlig. Digital River GmbH er en del af Digital River-koncernen, som er førende inden for e-handelstjenester og autoriseret forhandler af de produkter, der udbydes på webstedet MyCommerce Share-it. Her kontrolleres alle persondata, der angives på eller indsamles via besøg på webstedet MyCommerce Share-it, af Digital River GmbH, Scheidtweilerstrasse 4, Köln 50933, Tyskland ("Registeransvarlig").
  • Andre Digital River-enheder som registeransvarlige. I forbindelse med transaktioner, der foretages gennem en anden Digital River-enhed, er denne Digital River-enhed registeransvarlig. Der henvises til to afsnittet "Behandling af dine data" ovenfor for oplysninger om, hvor i verden dine persondata behandles.

Lovgrundlag for behandling af data

I visse retsområder er behandlingen af dine data kun lovlig, hvis den er tilladt i henhold til lovgivningen om databeskyttelse. I så fald har vi et lovgrundlag for alle vores behandlingsaktiviteter (medmindre der gælder en undtagelse) som beskrevet nedenfor:

  • Samtykke. Ved at bruge vores websted eller på anden måde indsende dine persondata til os giver du samtidig dit samtykke til, at vi må indsamle, bruge og dele dine oplysninger som beskrevet i nærværende politik for beskyttelse af personoplysningeri. Hvis du ikke kan acceptere denne politik for beskyttelse af personoplysninger, skal du ikke bruge dette websted eller indsende dine oplysninger via dette websted.
  • Legitime interesser. Vi behandler dine data baseret på legitime interesser, navnlig hvor disse anvendes i forbindelse med markedsføring som eksempelvis indsamling af data fra offentlige kilder og kontakt med mulige kunder med henblik på indledning af samtale. Vi kan også behandle dine data baseret på legitime interesser i en ansættelsesmæssig kontekstii.
  • Andet lovgrundlag. Vi har også ret til at behandle dine data på et andet lovgrundlag, fx hvor behandlingen er nødvendig for at kunne indgå eller opfylde en kontakt, vi har indgået med dig.

Omfanget af denne politik for beskyttelse af personoplysninger

Baggrund og formål

Denne politik for beskyttelse af personoplysninger gælder for alle websteder, der drives af Digital River, hvor nærværende politik for beskyttelse af personoplysninger er angivet. Hvis du køber produkter via et datterselskab i Digital River, skal det bemærkes, at dette websted hostes og/eller drives af Digital River i henhold til en aftale med det datterselskab, der er angivet som sælger af produkterne i salgsbetingelserne på dette websted. Formålet med denne politik for beskyttelse af personoplysninger er at informere dig om, hvordan vi:

  • indsamler persondata og andre oplysninger, når du bruger dette websted
  • bruger, håndterer og videregiver indsamlede oplysninger og
  • og de valgmuligheder, du har i relation til den måde, hvorpå vi indsamler og anvender oplysningerne.
Ændringer i denne politik for beskyttelse af personoplysninger

Vi kan opdatere denne politik for beskyttelse af personoplysninger med henblik på at formidle ændringer i vores datahåndteringsprocedurer. Når vi foretager ændringer i denne politik for beskyttelse af personoplysninger, ændrer vi ikrafttrædelsesdatoen. Vores ændringer træder i kraft, straks når de er offentliggjort. Der er et link til den forrige politik sidst i denne politik for beskyttelse af personoplysninger.

Supplerende bemærkninger vedrørende beskyttelse af personoplysninger

Denne politik for beskyttelse af personoplysninger kan suppleres eller ændres i form af andre bemærkninger vedrørende beskyttelse af personoplysninger, der angives på webstedet. Sådanne bemærkninger vedrørende beskyttelse af personoplysninger beskriver, hvordan vi håndterer oplysninger, der er specifikke for det sted, bemærkningen vedrørende beskyttelse af personoplysninger vises, og skal læses i kontekst af denne politik for beskyttelse af personoplysninger.

Samarbejdspartneres og andre tredjeparters politik for beskyttelse af personoplysninger

Denne politik for beskyttelse af personoplysninger gælder kun for brug af oplysninger, som vi indsamler fra dig via dette websted og andre websteder, hvor denne politik for beskyttelse af personoplysninger er angivet. På vores websted kan der vises oplysninger om den virksomhed, hvis produkt du køber ("Samarbejdspartner"). Denne politik for beskyttelse af personoplysninger gælder dog ikke for oplysninger indsamlet direkte af vores samarbejdspartnere eller anden tredjemand, da vi ikke har beføjelser i forbindelse med disse andre politikker for beskyttelse af personoplysninger. Du bør læse hver enkelt politik for beskyttelse af personoplysninger grundigt på alle de websteder, du besøger.

Salgsvilkår

Brug eller indsendelse af persondata via webstedet er desuden omfattet af vores Salgsvilkår.

Sådan beskytter vi dine oplysninger

Digital River træffer rimelige foranstaltninger til sikring af et beskyttelsesniveau, der er passende for følsomheden af de oplysninger, vi indsamler. Vi har implementeret fysiske, tekniske og administrative sikkerhedsprocedurer og beskyttelsesforanstaltninger, der er udviklet, så de med rimelighed kan beskytte dine personoplysninger mod uautoriseret adgang og offentliggørelse. Når vi indsamler eller overfører følsomme oplysninger som fx finansielle kontonumre, anvender vi metoder, der opfylder standarden for branchen, til at beskytte oplysningerne i henhold til gældende lovgivning. På trods af vi anvender rimelige foranstaltninger til beskyttelse af dine oplysninger, kan vi ikke garantere, at oplysninger, der angives via internettet eller lagres i vores databaser, er beskyttet. Du er ansvarlig for at tage rimelige forholdsregler til beskyttelse af dine oplysninger mod uautoriseret videregivelse eller misbrug, eksempelvis ved at beskytte din adgangskode og logge af, når du er færdig med at bruge en delt computer eller mobil enhed. Vi anvender best practice i branchen til at forebygge potentiel kompromittering. Hvis personoplysninger, der opbevares af Digital River, videregives, beskadiges eller går tabt (eller det er sandsynligt at dette vil ske), vil vi straks træffe foranstaltninger til af afhjælpe dette, informere brugerne rettidigt og rapportere hændelsen til en kompetent myndighed i henhold til gældende lovgivning.

 

Indsamling af oplysninger, herunder brug af cookies

Oplysninger, du angiver manuelt

Vi indsamler personoplysninger om dig, når du bruger dette websted, eksempelvis:

  • når du angiver oplysninger under køb af et produkt eller en tjeneste
  • når du anmoder om oplysninger om eller på anden måde bruger webstedet
  • når du deltager i en konkurrence eller kampagne eller tilmelder dig et nyhedsbrev eller en relateret tjeneste
  • når du afgiver en ordre eller køber, downloader eller registrerer produkter eller anmoder om flere tjenester
  • når du ringer til vores kundeservice og frivilligt giver oplysninger til vores medarbejdere, og
  • når du søger en stilling eller i anden forbindelse sender ansættelsesdata til os.
Særlige kategorier af data

Generelt indsamles eller behandler vi ikke særlige kategorier af data. Der kan dog være situationer (fx i forbindelse med en ansættelse), hvor sådanne data behandles. I så fald sørger vi for at overholde den gældende lovgivning vedrørende databeskyttelse, herunder det nødvendige juridiske grundlag for behandling af dataene (fx behandling af helbredsdata til brug for en forsikringsaftale). Vi anvender rimelige sikkerhedsprocedurer til beskyttelse af særlige kategorier af data, som vi modtager fra dig.

Oplysninger fra din browser eller enhed

Vi kan også modtage oplysninger fra din browser. Disse kan omfatte data, som ikke identificerer din person (fx dato og klokkeslæt for dit besøg). Hvilke oplysninger, vi modtager, afhænger af indstillingerne på din webbrowser. Hvis du har oprettet en brugerprofil under et besøg på dette websted, betragtes dette som samtykke til, at vi må behandle eventuelle personoplysninger om dig, og at vi må koble oplysningerne fra din browser, til oplysninger, som identificerer din person i henhold til beskrivelsen nedenfor. Du bør gennemgå indstillingerne i din browser for at se, hvordan du kan ændre dine browserindstillinger. Vi kan også indsamle begrænsede personoplysninger (e-mailadresse) ved hjælp af internetteknologi i forbindelse med din brug af et websted i henhold til beskrivelsen nedenfor.

Cookies og lignende teknologier

De oplysninger, vi indsamler ved hjælp af cookies og lignende teknologier, kan typisk ikke henføres til din person, men vi kan koble dem til de personoplysninger, du angiver. Vi bruger cookies og lignende teknologier til at indsamle oplysninger og understøtte visse funktioner på dette websted. I takt med at internettet udvikles, kan vi anvende forskellige typer teknologier til dette formål. Vi kan eksempelvis bruge disse teknologier til at indsamle oplysninger om de måder, brugerne bruger webstedet på (fx hvilke sider, de besøger, og de link, de klikker på). Vi analyserer disse oplysninger for at få et bedre indblik i brugernes interesser og behov, og så vi kan forbedre webstedets indhold og funktioner. Vi bruger også oplysningerne til at understøtte funktioner på webstedet, så du ikke bliver bedt om at indtaste oplysninger, vi allerede har i vores database, igen. Vi bruger også disse oplysninger til at gøre dit besøg på webstedet personligt for dig og til at forbedre vores markedsføring, herunder via brug af målrettede annoncer.

Hvis du ikke ønsker at modtage cookies, kan du indstille din browser til at afvise cookies, eller til at advare dig, når en cookie anbringes på din computer. Du er ikke forpligtet til at acceptere cookies, men du vil muligvis ikke kunne bruge alle funktioner på webstedet, hvis din browser er indstillet til at afvise cookies.

Oplysninger om cookies fra tredjemand og andre teknologier

Internetteknologi kan også lægges på dette websted af tredjemandsleverandører. Desuden kan vi eller tredjemandsleverandører anvende internetteknologier på vegne af den samarbejdspartner, hvis mærke vises på dette websted, eller dennes tjenesteudbyder. Det betyder, at vores samarbejdspartner vil kunne bruge de indsamlede data. Disse oplysninger bruges til at forbedre dit besøg på webstedet, til markedsføringsanalyser, til målrettet annoncering samt til at forbedre kvaliteten. Vi kan registrere din IP-adresse ved hjælp af internetteknologier.

Vi og vores samarbejdspartnere anvender tredjemandsudbydere i forbindelse med dette websted, herunder Alexa Metrics, SeeWhy, Google Analytics og Omniture samt ClickTale. Disse og andre tjenesteudbydere kan indsamle oplysninger om dine besøg på websteder, dine handlinger på et websted samt de produkter og tjenester, vi, vores samarbejdspartnere og vores leverandører tilbyder. Disse udbyderes registrering og brug af oplysninger er underlagt deres egne politikker for beskyttelse af personoplysninger. Du skal gå ind på tredjemandsudbydernes hjemmeside, hvis du vil fravælge dette. Se nedenfor:

Fravælg sporing af anmodninger

Hvis du vælger ikke at give samtykke til, at der indsamles oplysninger om dig gennem cookies og andre internetteknologier, slettes dine nuværende cookies til visning af reklamer, og der placeres en ny cookie på din pc, der informerer tjenesteudbydere om, at dine fremtidige aktiviteter ikke må spores, når den pågældende cookie registreres (en "no-track-cookie"). Hvis dine browsere er konfigureret til at afvise cookies i forbindelse med dine besøg på en side, som du har fravalgt sporing på, kan der ikke anbringes en "no-track-cookie" på din pc. Hvis du desuden efterfølgende sletter "no-track-cookies", bruger en anden pc eller skifter webbrowser, skal du fravælge sporing igen. Vi reagerer p.t. ikke på "no-track"-signaler fra browseren.

Oplysninger fra tredjemand

Vi kan også modtage oplysninger om dig fra tredjemand, fx via din brug af godkendelse på socialt netværk til at logge på dette websted eller andre online-datakilder i henhold til reglerne for brug og behandling af denne type oplysninger, som er udarbejdet af de pågældende online-datakilder. Hvis særlige kategorier af data er frit tilgængelige eller kan tilgås i det offentlige domæne, har vi ingen forpligtelser over for dig vedrørende disse oplysninger.

Oplysninger om placering

Når du bruger en smartphone, mobil enhed eller computer til at besøge vores websted eller bruger vores mobil-app, kan vi indsamle oplysninger om din fysiske placering. Vi kan kombinere disse oplysninger med andre oplysninger baseret på placering (fx din IP-adresse og fakturering/postnummer) og dermed levere andre tjenester på din mobile enhed. Vi deler kun dine placeringsoplysninger med tredjeparter, der hjælper os til at levere tjenester til dig. Du kan framelde deling af disse oplysninger ved at ændre tilladelserne i din mobile enhed.

   

Brug og deling af oplysninger

De persondata, du angiver, behandles på vores servere. I nogle tilfælde (fx hvor det er nødvendigt, for at vi kan opfylde vores kontraktlige forpligtelser over for dig) kan oplysningerne også gøres tilgængelige for tredjemand, der leverer tjenester til Digital River.

Sådan bruger vi dine data

Vi kan bruge dine persondata til følgende formål:

  • til at kontakte dig, hvis du har anmodet om at modtage kommunikation fra os
  • til at bestemme det land, du befinder dig i, af hensyn til overholdelse af regler om handel, sikkerhed og forebyggelse af bedrageri
  • til på anden måde at sikre, at gældende lovgivning overholdes
  • til at kontrollere at de data, vi har om dig, er korrekte
  • til at sende dig produktopdateringer, specialtilbud og andre kampagneoplysninger, enten på vores egne vegne eller på vegne af en samarbejdspartner, hvor du har givet samtykke til modtagelse af disse, samt i henhold til gældende lovgivning
  • i forbindelse med nøgler, adgangskoder eller andre oplysninger, der giver dig adgang til vores samarbejdspartneres websteder eller tjenester med henblik på modtagelse af produkter eller tjenester
  • som angivet i en supplerende bemærkning om beskyttelse af personoplysninger, der er angivet på webstedet, og
  • til HR-formål, fx registrering af din e-mailadresse, hvis du ansøger om en stilling online.

Vi kan også bruge dine personlige oplysninger til følgende formål, når du besøger webstedet for at gennemføre en transaktion:

  • behandling af din ordre, behandling af betalinger, kontrol af din momsstatus, gøre indsigelse mod tilbageføring af beløb, bestemme din ret til kredit eller informere dig om status for en ordre
  • til sikring mod og forebyggelse af bedrageri
  • til at give dig en personlig indkøbsoplevelse
  • til at registrere dit køb hos producenten eller tjenesteudbyderen i forbindelse med garanti, teknisk support eller lignende
  • til at informere leverandøren om dit køb af en online-tjeneste, som du har købt retten til at bruge hos os
  • til at oprette en konto, du har givet samtykke til, til brug for fremtidige køb
  • til at lette fornyelsen af abonnementer på produkter eller tjenester, og
  • til at gøre dit besøg effektivt og for at kunne yde effektiv support (hvilket, afhængig af gældende lov, kan omfatte kontakt til besøgende, der påbegynder en købsproces, med henblik på at følge op på den ufuldstændige session eller få afklaret, om der var problemer med deres brug af webstedet).

Vi træffer rimelige foranstaltninger til sikring af, at personer eller enheder, der modtaget personoplysninger med henblik på ovenstående formål, er forpligtet til at beskytte personoplysningerne. Hvis der indsamles, modtage eller gemmes særlige kategorier af data hos en ekstern enhed, vil du få oplysninger om denne enhed, hvis det kræves i henhold til gældende lovgivning. Vores forpligtelser gælder ikke for oplysninger, der deles med offentlige myndigheder, der har en lovfæstet ret til at indhente disse oplysninger, eller i henhold til en kendelse baseret på til enhver tid gældende lovgivning.

Automatiseret behandling

I begrænsede situationer kan vi bruge dine personoplysninger til at træffe automatiserede beslutninger til gavn for vores virksomhed. Eksempelvis kan vi i forbindelse med markedsføring bruge data til at segmentere brugere og udsende målrettede meddelelser. Vi kan for eksempel bruge en stillingsbetegnelse til at bestemme brugerens personlighedstype og ændre indholdet tilsvarende. Vi kan også udnytte brugerens’ geografiske placering og virksomhedsdata. I nogle situationer i forbindelse med kontobaseret markedsføring kan dette omfatte "likes", vi finder i det offentlige domæne.

Vi anvender desuden bedrageriovervågning til at reducere mængden af manuel gennemgang af ordrer med henblik på at afdække bedrageri. Vi kan også anvende automatiseret behandling i forbindelse med ansættelser for at sikre, at vores medarbejdere overholder vores interne sikkerhedspolitikker. Du har ret til at undgå beslutninger baseret på automatiseret databehandling, i tilfælde hvor dette kan betegnes som profilering. I så fald forbeholder vi os dog retten til ikke at gennemføre din transaktion.

Vores brug af anonyme oplysninger

Vi kan bruge anonyme oplysninger, som vi selv har indsamlet. I så fald anonymiseres dataelementer som fornavn, efternavn, gadeadresse, telefonnummer, e-mailadresse og andre dataelementer i henhold til gældende lovgivning. De anonyme oplysninger kan bruges som beskrevet nedenfor:

  • til at personalisere og hjælpe dig med brugen af dette websted og/eller vores samarbejdspartneres tjenester
  • til at forbedre dette websted, kundeoplevelsen, vores markedsføringssystemer samt vores produkter og tjenester
  • til at forebygge af bedrageri, fx i form af device fingerprinting
  • til at identificere transaktioner, som stammer fra et tilknyttet markedsførings- eller henvisningsprogram
  • til at foretage målrettet markedsføring på dette websted og i andre handelsløsninger
  • til at foretage rapportering til vores nuværende og eventuelt fremtidige samarbejdspartnere og tjenesteudbydere, og
  • til andre historiske, statistiske eller forsknings- og analyserelaterede formål.

Vi kan også bruge afidentificerede data til ovennævnte formål samt relaterede formål i det omfang, dette er tilladt i henhold til gældende lovgivning.

Vores partnere

Vi udleverer visse personoplysninger, anonyme oplysninger eller afidentificerede data til vores samarbejdspartnere med henblik på at opfylde vores forpligtelser over for dig og i øvrigt som led i Digital Rivers brug af personoplysninger som beskrevet i afsnittet "Sådan bruger vi dine data":

  • i forbindelse med rapportering
  • for at gøre det muligt for vores samarbejdspartner eller dennes tjenesteudbyder at registrere dit køb
  • for at give dig adgang til produkter eller tjenester fra vores samarbejdspartner eller dennes leverandører
  • for at kunne yde garanti, teknisk support og eftersalgsservice
  • for at vores samarbejdspartner eller underleverandør kan sende e-mail eller direct mail, hvis du har givet samtykke til at modtage disse
  • for at vores samarbejdspartner eller dennes tjenesteudbyder kan levere tjenester i forbindelse med dette websted (fx kundesupport eller single sign-on-funktion), eller
  • med lignende formål, der gør os i stand til at opfylde vores forpligtelser over for dig.
Vores tjenesteudbydere

Vi benytter andre virksomheder, herunder vores associerede selskaber, til at levere visse tjenester til os eller på vores vegne i forbindelse med driften af vores virksomhed, herunder:

  • hosting og vedligeholdelse af dette websted
  • behandling af kreditkortbetalinger
  • tjenester til overvågning og registrering af bedrageri
  • udførelse af kontrol af dataintegritet
  • ydelse af kredit til dig
  • levering af optimeringstjenester
  • gennemførelse af din ordre
  • inddrivelse af betaling
  • udførelse af markedsføring på dette websted og websteder ejet af tredjemand
  • afsendelse af post og e-mail
  • formål relateret til ansættelse og HR, og/eller
  • ydelse af kundeservice.

Vi deler ikke dine personoplysninger med vores tjenesteudbydere i forbindelse med deres levering af tjenester til os, medmindre dette er nødvendigt af hensyn til vores legitime interesser samt opfyldelsen af vores forpligtelser i forbindelse med levering af vores handelsløsning til dig. Disse tjenesteudbydere kan være kontraktligt forpligtede til udelukkende at bruge de oplysninger, som vi deler med dem, til at yde tjenesteydelser til os eller på vores vegne og til at beskytte fortroligheden af dine personlige oplysninger. Vi kan også give disse virksomheder lov til at bruge anonyme oplysninger til forbindelse med deres virksomhed. Vi deler ikke dine personoplysninger med vores associerede selskaber eller ikke-tilknyttede tredjemænd til brug for deres egen markedsføring uden din tilladelse.

Overholdelse af lovkrav samt forebyggelse af bedrageri og kriminalitet

I det omfang det er tilladt i henhold til gældende lovgivning, kan vi videregive personoplysninger eller særlige kategorier af data om dig, hvis vi mener dette er relevant, med henblik på:

  • at overholde loven eller et myndighedskrav
  • at opfylde gældende myndighedskrav, administrative eller juridiske bestemmelser, krav eller påbud (fx en retskendelse)
  • at samarbejde med politiets eller andre myndigheders efterforskning eller rapportere aktiviteter, der kan være i strid med krav i love eller regler
  • at forebygge eller efterforske mulig kriminalitet (fx bedrageri eller identitetstyveri) eller brud på (eller mistanke om brud på) sikkerheden eller denne politik for beskyttelse af personoplysninger
  • at håndhæve en kontrakt
  • at beskytte Digital Rivers og vores medarbejderes, samarbejdspartneres, tredjemands, offentlighedens eller dine juridiske rettigheder, websteder eller sikkerhediii.
I forbindelse med salg, fusion eller relaterede begivenheder

Hvis et af vores associerede selskaber eller et tredjemandsfirma har erhvervet vores virksomhed, bestemte aktiver eller aktiviteterne i en af vores driftsenheder (fx som led i et salg, en fusion, en reorganisering eller tilsvarende), bliver dine personoplysninger den pågældende virksomheds ejendom, medmindre gældende lovgivning foreskriver andet. I så fald vil det overtagende firmas brug af dine personlige oplysninger være underlagt den gældende politik for beskyttelse af personoplysninger, alle gældende supplerende meddelelser om personoplysninger, samt de præferencer for personlige oplysninger, som du har meddelt den kontrollerende enhed.

   

Dine valgmuligheder

Vi respekterer din ret til at foretage valg angående den måde, hvorpå vi indsamler, bruger og deler dine personoplysninger.

Adgang til dine personlige oplysninger

Hvis du ønsker at gennemse, rette eller begrænse behandlingen af dine oplysninger, gøre indsigelse mod direct marketing eller anmode om sletning af dine personoplysninger eller særlige kategorier af data, skal du sende os en anmodning. Du kan se hvordan i afsnittet "Sådan kontakter du os" i denne politik for beskyttelse af personoplysninger. Hvis der eksempelvis er en fejl i de personoplysninger, du har indsendt til os, bedes du kontakte os, så vi kan rette fejlen.

Hvis du kontakter os, kan vi bede om yderigere oplysninger med henblik på at bekræfte din identitet. Vi forbeholder os retten til at begrænse eller nægte af opfylde din anmodning, hvis du ikke har afgivet tilstrækkelige oplysninger til, at din identitet kan bekræftes, eller vores juridiske eller forretningsmæssige krav kan opfyldes i henhold til vores politik for opbevaring af data. Når vi sletter dine personoplysninger eller særlige kategorier af data, bortskaffes de på en måde, der forebygger tab, tyveri, misbrug og uautoriseret adgang i henhold til vores politik for opbevaring af data.

Du har ret til at rapportere til din lokale tilsynsmyndighed, hvis du mener, der ikke tages tilstrækkelig hensyn til dine rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen. Før du gør dette, bedes du dog kontakte os direkte, da det er vigtigt for os at samarbejde med dig om eventuelle problemer vedrørende beskyttelse af dine personoplysninger.

Politik for opbevaring af data

Digital River kan opbevare dine personoplysninger i den tid, du bruger vores websted, og derefter i henhold til gældende lovgivning eller med henblik på opfyldelse af vores forretningsmæssige krav.

Markedsføring og relateret kommunikation

Når du afgiver personoplysninger, kan vi tilbyde dig at vælge, om du ønsker at modtage yderligere markedsføring og relateret kommunikation fra vores samarbejdspartnere. Denne kommunikation kan være i form a direct mail, e-mail eller telefonopkald og indeholder oplysninger om vores produkter og tjenester. Du kan fravælge at modtage denne type kommunikation ved at sende os en e-mail på remove@digitalriver.com eller ved at følge instruktionerne for framelding i e-mailkommunikation.

Hvis du giver samtykke til, at vi må tilføje dine kontaktoplysninger til vores samarbejdspartners mailingliste og senere trækker denne tilladelse tilbage, skal du kontakte vores samarbejdspartner (eller følge instruktionerne for framelding i e-mails fra vores samarbejdspartner) for at få fjernet dit navn fra vores samarbejdspartners mailinglister.

 

Beskyttelse af personoplysninger om børn

Dette website henvender sig ikke til og har ikke børn som målgruppe. Hvis du ikke er myndig eller ikke kan indgå juridisk bindende aftaler i det land, hvor du bor, må du udelukkende bruge dette website, hvis du har fået dine forældres samtykke. Hvis du mener, vi har modtaget oplysninger fra en person, der er beskyttet af lovgivning, som skal beskytte børn, og hvor der det nødvendige forældresamtykke ikke er givet, bedes du informere os straks, så vi kan træffe rimelige foranstaltninger til at fjerne disse oplysninger på en sikker måde.

i Hvis behandling af dine persondata kræver dit skriftlige (eller en anden form for) samtykke, behandler den registeransvarlige kun sådanne persondata, såfremt du hat givet tid relevante samtykke og i henhold til vilkårene for dette samtykke.

ii Dette gælder dog kun, hvis en sådan behandling ikke er forbudt i henhold til gældende lov.

iii Der henvises i øvrigt til det angivne grundlag for den gældende lokale lovgivning.